Hvad er pilates?
Pilates er en træningsmetode, hvor vi styrker kroppens kerne, dvs. mave, lænd og ryg. Øvelserne foregår i et langsomt tempo og vi bruger vores åndedræt til at støtte vores bevægelser. Oftes ligger vi på gulvet, men timen kan variere enten med forskellige redskaber, stående eller siddende pilates. I pilates har vi meget fokus på at sænke tempoet, øvelserne laves i lette flowbevægelser og vi holder fokus på de små detaljer. Træningsmetoden er god til både at styrke kroppens led og muskler, øge blodgennemstrømningen, øge fleksibiliteten og smidigheden, samt at forene krop og sind.
Hvem er pilates for?
Pilates er for alle.
Det er for alle og alle aldre. Da pilates er godt til, at sætte gang i blodomløbet, styrke store og små muskler og led, forbedre kropsholningen, balancen og smidigheden i kroppen, ja så kan du dyrke pilates op i en høj alder. Med årene kan man mærke, at der sker forandringer i kroppen. Der kan opstå ømhed og stivhed forskellige steder i led og muskler, man kan føle sig træt og tung i kroppen. Det kan også være at kroppen ikke er så smidig og bevægelig mere, som den engang har gjort. Måske er der bare brug for et lille pusterum, hvor fokus bliver vendt indad. Kan du genkende lidt af dette, så kan du overveje om ikke pilates er noget for dig.
Her finder du beskrivelse af holdene
Kan jeg være med på et hvilket som helst hold?
Du kan sagtens deltage på lige det hold, som du ønsker, selvom du aldrig før har prøvet pilates eller har dyrket nogen form for sport. Jeg guider jer hver gang grundigt ind i hver øvelse. Du kan også vælge et nybegynderhold, hvis du har brug for at lære pilates helt fra bunden.
Begynderhold
Er du helt ny i pilates, og ønsker du at lære pilates helt fra bunden, så kan du komme med her. Vi starter helt i det små og jeg guider dig stille og roligt ind i alle øvelserne. Du kommer til at lære om åndedrættet og om de forskellige pilatesprincipper, så du kommer til at få mest muligt ud af din træning. Vi afslutter altid timen med en dejlig afspænding af kroppen eller lette udstækningsøvelser.
For alle
Alle kan deltage på disse hold. På disse hold guider jeg dig hele tiden grundigt ind i hver øvelse sammen med dit åndedræt, og er du helt ny i pilates, så kan du sagtens deltage. Jeg varierer ofte timerne, bruger nogle gange forskellige redskaber i form af bolde, elastikker mm og kan godt lide at arbejde med bindevævet, så vi bedre kan bevæge os, og samtidig får en bedre kropsfornemmelse. Sidst i timen laver vi enten udstrækning eller du kan ligge og slappe af til en guidet afspænding.
Tilmeld dig min nyhedsmail
Tilmeld dig nyhedsmailen for at modtage information om nyheder - tilbud m.m.
Vi beder om fødselsdato og postnummer for at kunne sende dig oplysninger der er skræddersyet til din alder og din placering på Fyn.
Vi træner her
- Langesø
- Væde v. Morud
- Assens