
Tilmeld dig min nyhedsmail
FÅ NYHEDER
I 2019 tog jeg pilatesinstruktøruddannelsen hos Bente Tromborg. Det åbnede en hel ny verden for mig. Sidenhen er yin yoga kommet med også.
Jeg elsker at få folk til at mærke kroppen igen, få den bevæget, trænet og løsnet fra spændinger og stivhed. At få folk til at komme tilbage dertil, hvor tingene går lidt langsomt, men med små gode resultater hen ad vejen. Det kan også bare være at man ønsker at skrue mere op for træningen i dagligdagen eller har lyst til at supplere sin sædvanlige træning med pilates, som både er styrkende og smidiggørende.
Jeg underviser i pilates og yin yoga både i Væde, I langesø på Langesø Gods og i Korsvangcenteret i Assens. Det gør jeg, fordi jeg ønsker at udbrede pilates og jeg synes mange flere skal have kendskab til det. Det betyder også meget for mig, hvilke lokaler og rammer jeg underviser i og jeg synes, at jeg har fundet nogle gode lokaler, hvor jeg kan tilbyde både er ro, lys og luft, så du får den bedste oplevelse.
Jeg elsker selv mixet af styrkeøvelserne, de langsomme og kontrollerede bevægelser og roen som hele samspillet giver i kroppen. Jeg elsker, hvordan at man for hver gang mærker noget nyt i sin krop, bliver mere bevidst, mere styrket og mere smidig. Det er også det, jeg ønsker at give videre til dig.
Min store passion
Min store passion ligger inden for pilates, fordi det er et fantastisk redskab til så mange ting: Styrke, smidighed, godt til balancen og kropsbevidstheden. Pilates kræver tilstedeværelse, og derfor er det nemt også at slippe tankerne for en stund, for det der nu kan fylde i hovedet. Jeg kombinerer ofte mine pilatestimer med øvelser, der er gode til bindevævet (vores fascia), for at få en bedre bevægelse ind i kroppen. Find dit pilatesforløb her
Yin yogaen er sidenhen kommet til, da det for mig gav mening at kombinere disse to verdener. Gennem yin yoga kan du forbedre din smidighed og elasticitet over tid med yin yogaens dybe og passive stræk. Også her kan du bruge yin yogaen, hvis du har en travl hverdag, da yin yoga er med til at fremme indre ro og afslapning. Find dit yinforløb eller yintime her
Jeg vil glæde mig til at se dig på et af mine hold.
De kærligste hilsner
Stine.
Uddanelser:
2019: Pilatesinstruktør: Certificeret pilatesinstruktøruddannelse i Pilates Matwork hos TROMBORG pilates og yogastudio. Hvert år deltager jeg på workshops hos Bente Tromborg for at holde mit certifikat ved lige.
2024: Yin Yogainstruktør. Gennemført 100 timers Yin Yoga uddannelse hos Art of Yoga.
Kurser og andet uden kursusbevis:
Jeg elsker at tilføre mig viden og nørde, så jeg deltager af og til på kurser og workshops, bla hos Lotte Maggie Mogense 2024: “Træk vejret på naturlig vis”, Den Intelligente Krop 2023: “Åndedrættet i bevægelse”, workshop hos Njord Pilates 2024: Ekstension within Fleksion
Tilmeld dig nyhedsmailen for at modtage information om nyheder - tilbud m.m.
Vi beder om fødselsdato og postnummer for at kunne sende dig oplysninger der er skræddersyet til din alder og din placering på Fyn.